Arkiv for 'Yngel' kategori

Baghold

Datterbarnet med hårbørste i badeværelset lidt i 7 en hverdagsmorgen:

Altså;

Når handicappede damer får proppet et æg ned i halsen, så de kan blive gravide. Bliver deres børn  så ikke også handicappede?!”

Selv stod jeg og børstede tænder.

…Og fik næsten ikke noget galt i halsen.

Ind i mellem gives der tidspunkter, muligheder, til at demonstrere sit format som forælder: Anskueliggøre, forklare, sætte tingene ind i deres rette sammenhæng. 

Forplantning f.eks.

Ja.

Torsdag morgen klokken lidt i 7 inden morgenmaden.

“Nej, nej, søde. Handicap er ikke noget man sådan lige arver. “

Skræmmende godnatlæsning

Datterbarn: “Nåmen kan vi så ikke læse den der med Østen for solen fra Grummes eventyrbog”?

Mor: “Hng???” *halvkvalt host*, “mener du Grimms eventyr”?

Datterbarn: “Narj, den dér”

- Hvilket viste sig at være Asbjørnsen og Moes bedste eventyr.

Hurtig byge

En times tid efter at julekassen var hentet ned og indholdet hængt op*, væltede det ned.

45 minutter efter var der nok til at denne her blev produceret.

snemand.JPG 

 Noget kunne tyde på det smelter lige så hurtigt.

* Og ja, det er tidligt. Men matriklen her beboes tilfældigvis af de to nordiske mestre i  diciplinen “moderat auditivt fysisk pres”. Jeg overvejer at leje dem ud til eventuelle interesserede efterretningstjenester. De er meget billige i drift, det kræver kun adgang til reklamefinancieret børnefjernsyn, så kører resten af processen nærmest helt af sig selv.

Engangskatten

Husets yngste har været på besøg i dag. I et hjem med killinger. Små nuttede kræ, hvis overlevelsesinstinkt - til forskel fra vores egen kat - endnu ikke har udviklet sig nok til at værge for sig, eller fordufte ved synet af den meget håndfaste kattefan.

“Årh-mor-kunne-vi-ikke-nok-få-en-af-dem-med-hjem-helst-hankatten?”

“Nej, vi har jo allerede Missen, og vi må ikke have mere end en”

Nå.

“Hvor mange flere år lever Missen?”

“Nok omkring 10 år”

Dyb tavshed på bagsædet.

“Hvor gammel er jeg så?”

“16″

Der fra hvor hun sidder, kunne jeg lige så godt have sagt 50 - eller 100.

En killingeløs ørkenvandring.