Arkiv for 'Familie' kategori

Baghold

Publiceret
af
Naja
den 27. december 2009
i Familie, Kærlighed og Yngel
. 0 Kommentarer

Datterbarnet med hårbørste i badeværelset lidt i 7 en hverdagsmorgen:

“Altså;

Når handicappede damer får proppet et æg ned i halsen, så de kan blive gravide. Bliver deres børn  så ikke også handicappede?!”

Selv stod jeg og børstede tænder.

…Og fik næsten ikke noget galt i halsen.

Ind i mellem gives der tidspunkter, muligheder, til at demonstrere sit format som forælder: Anskueliggøre, forklare, sætte tingene ind i deres rette sammenhæng. 

Forplantning f.eks.

Ja.

Torsdag morgen klokken lidt i 7 inden morgenmaden.

“Nej, nej, søde. Handicap er ikke noget man sådan lige arver. “

DIY krigeren

Publiceret
af
Naja
den 1. april 2009
i Familie, Fornøjelse og Nørderier
. 0 Kommentarer

Spisebordet har flydt med vokstråd, syl og læder i flere dage, mens der blev syet læderbukser.

I soveværelset ligger en skabelon til sandaler.

Vinterferien blev brugt til at smede et Gladius.

Ude i skabet findes en uldkofte og hør til en undertunika.

Når modellen ellers lokaliseres, har jeg lovet at producere uldsokker i tunesisk hækling.

Gemalen er nemlig blevet fritidsromer.

Men så kan han også se frem til at blive slået ihjel på fast basis en hel uge i sommerferien.

Og se Circus Maximus.

Det sidste hjælper jeg gerne med.

A og b, x og y

Publiceret
af
Naja
den 26. januar 2009
i Familie og Fornøjelse
. 0 Kommentarer

Vi har 2 læse-lærende i huset.

Der bliver børnestavet (nyt begreb, opfundet siden de mørke 70′ere), læst højt, og lavet bogstavlyde til den store guldmedalje. Entusiasmen er enorm, verden er ny og spændende.

Gemalen, der har en fortid hvor han fik løn for det samme, finder afveksling fra Søren og Mette.

Alt efter hvem der kigger i bogkassen er “Aaadr, dét gider jeg ihvertfald ikke”-reaktionen til at forudsige - den ene synes “Den lille heks” er noget af det mest tøsede og urimelige man kan læse. Mens den anden overhovedet ikke kan se at der skulle være grund til at bruge krudt på “Palles far”. Sådan noget drenge-noget.

Piiinlige bøger.

Stort var også kigget i sønnemands danskbog:

Fin-fin tegneserie med talebobler, som man selv skulle udfylde. En mand går en tur, møder mennesker og oplever forskelligt. Blandt andet kommer han til at gå over vejen uden at se sig for.

En bil bremser op, og en dame stikker hovedet ud og siger noget. [tom taleboble]

- Her er det så at den moderlige forventningshorisont nok umiddelbart opererer med  begreber som:

“ups”

“hov”

“pas på”

eller måske “nej”

I stedet læner den nydelige dame sig ud af bilen, og med let utilfreds ansigtsudtryk råber hun

“Dø” (udtales døøøøøh!!)

Tag den, snublegænger.

Mad på mandsk

Publiceret
af
Naja
den 9. januar 2009
i Familie, Fornøjelse og Mad
. 2 Kommentarer

Gemalen og kusinens ægteviede står og snakker ude i køkkenet.

Sidstnævnte siger at han egentligt gerne ville bage mere brød selv, men mangler nogle gode opskrifter at komme i gang på.

“Jamen” siger gemalen, “så skal du bare bruge nogen opskrifter af hende dér - hvad-er-det-nu-hun-hedder, ja hende med de store”

*gør hvælvende bevægelse foran brystkassen*

“Nååh ja, hende” siger kusinens mand.

Fjernsyn er et informativt medie.

Det kan så til gengæld være en evig kilde til undren, f.eks. for undertegnede, hvilke informationer man(d) lige vælger at lagre. Frem for andre. Navnet f.eks.

Til eventuelle kvinder der læser med, kan det oplyses om at der var tale om Camilla Plum. Som ingen af d’herrer huskede navnet på. Så huskede de til gengæld så meget andet.

Samme Plum fortæller i øvrigt - i et interview i månedens Ud&Se, at hun har oplevet flere blande sig i hvorvidt hun overhovedet må mene noget om mad:

“Jeg har faktisk fået en del henvendelser fra mennesker og sundhedsguruer, der siger, at jeg ikke kan tillade mig at mene noget om mad, ernæring og sundhed eller vise mig i fjernsynet, fordi jeg er for tyk. Det er en uhyggelig husmorfascisme, der bunder i nogle værdier, som dominerer alt andet: Pæn krop, pænt hjem, pæn partner, pæne børn, pænt liv. Man skal ikke tænke ret meget længere før man er ude i berufsverbot og småfascistoide holdninger, siger hun.

Langt ude. Intet mindre.

Igen - hvad er det lige man opfatter i et budskab/i en fjernsynsudsendelse?

Hun er en af vores allerbedste mad- og madlavningsformidlere, og man kan være enig eller uenig med hende - der er nok ikke mange bløde mellemvarer her. Selv er jeg klar fan, med 6-7 kg kogebøger forfattet af hende på reolen. (Og de bliver flittigt brugt - også af gemalen, selv om man ikke skulle tro det af ovenstående.)

Hvilken (kulturel?) kortslutning er det der retfærdiggør folks selvoplevede pligt til at tildele eller afskaffe andres taleret?

Jeg forarges voldsomt.

Og i øvrigt, for at vende tilbage til de førnævnte herrer, er der vist ikke meget der tyder på at hun ikke allerede har den ideelle kropsform.