For 24 år siden boede vi i Østafrika.
Det var en kaotisk tid, med mange ikke lige let forklarlige hændelser.
Men en af dem fandt sin forklaring i denne uge.
En aften var vi alene hjemme, min bror og jeg. Vores forældre og mindre søster var bortrejst, og rengøringsdamen Maria var indkaldt som ansvarlig voksen. Hun talte kun swahili, og vi engelsk. Så kommunikationen var temmeligt begrænset.
Vi sad i stuen, da vi opdagede et monster der kom spankulerende tværs over stuegulvets grønmalede beton.
Den var rustrød, havde en todelt krop med strithår, enorme kindbakker og et benspænd på 20-25 cm. Den lignede intet vi nogensinde havde set før.
En edderkop, og så alligevel ikke: En edderkop fra helvede. Efter et år i troperne var der ellers ingen af os der længere var sarte.
Der havde tidligere været slanger inde et par gange, så helt handlingslammede var vi ikke. En af os fandt kosten, og forsøgte at slå den ihjel. Uden det store held. Den blev ved med at bevæge sig.
Så løb min bror, eller Maria, ud på verandaen og løsnede den forreste lænkehund fra sit tøjr. Han styrtede ind, så kræet, bed og slap. Med blottede kæber i en huggende bevægelse, som han ville have gjort hvis det havde været en slange eller skorpion. Han bed igen.
Og åd den så.
Her endte historien. Vi havde ingen erfarings- eller begrebsmæssig ramme at sætte kræet i, og Maria kunne ikke hjælpe os.
Informationsstrømmene var ikke hvad de senere er blevet. Og illustrerede værker med afrikanske insekter var ikke umiddelbart for hånden. Hverken i Østafrika eller senere Østjylland.
Bortset fra gysende genfortællinger af forløbet hen over årene, med malende beskrivelser af kræet, kom jeg aldrig nærmere nogen forklaring på hvad det var.
Et ikke-væsen. Af den skrækindjagende slags.
Men nu ved jeg det. Takket være Irakkrigen…….Og internedded.
En kamel edderkop. Arachnida Solifugae. Kroppen var så karakteristisk at der ingen tvivl var. Den fandtes. Sådan i virkeligheden.
Billedsøger man, er der tonsvis af fotos fra Irak, der ligner uden at ligne helt. Ifølge Wiki er der også over 1000 arter.
Lidt krydssøgning gav gevinst:
En “Red Roman“, fanget på kamera i Sydafrika.
Sært at noget der virkede så grotesk og skræmmende finder sin helt naturlige forklaring så mange år efter. (Ohh Poul Thomsen, hvor var du med din beroligende dybe stemme da vi havde brug for dig?)
Det næste jeg tænker her bagefter, er så hvor meget af det andet bizarre vi oplevede, der også findes helt logiske årsager til.
Nye kommentarer