Faldt forleden aften tilfældigt over David Lynch’s filmatisering af Frank Herberts “Dune”.
Den var skandaleombrust fra starten; en slem gang miskmask på et frygteligt overskredet budget. Og jeg måtte konstatere at gensynet faktisk var værre end erindringen om sidst den blev set:
Campet skuespil, vekslende med fuldstændigt manglende ditto, et elendigt manuskript med alt for mange vitale dele enten amputeret eller medtaget som uafklarede og indforståede replikker. Oveni kommer en masse special effects, som tiden mildest talt ikke har været venlig ved. De må dog også have været halvdårlige fra starten af, for sammenligner man med de første Star Wars film, er der helt anderledes klasse over deres special effects, mens deres tøj, frtisurer osv. er så umiskendeligt sen 70′erne.
Til forskel fra Dune, hvis scenografi……. bare holder. Stadigvæk. Utroligt nok. Den er immervæk 22 år gammel.
Så hvis man kan holde det manglende skuespil ud, de dårlige effekter og skamridningen af det litterære forlæg - ja, så er der masser at hvile øjnene på så længe.
F.eks. vil jeg da klart fremhæve de desigmæssige kvaliteter af nedenstående klædedragt, placeret på en fuldstændigt irrelevant, og i denne sammenhæng totalt perifær mand i 30′erne, ja han var vel nærmest statist:

…..Og så gav filmen da også en glimrende anledning til at få læst bogen igen. Om ikke andet så for at få opfrisket hvordan det virkeligt var. OG JEG HAR JO FERIE !!!!!
Hvis der så engang - om mange år - kommer 4 lørdage i en uge, eller jeg bliver træt af at sy strapudemaj, eller flette peddingrør, kan det så også være at der bliver tid til at læse de efterfølgende 18 opkog på den oprindelige, brilliante idé.
P.S.: Hah, nu véd jeg da godt hvorfor scenografien holder - tjekkede lige - Jean Giraud har været inde over. (Så vidt jeg kan decifrere)
Lige som han var på den oprindelige Alien, Willow, og absolut ikke at forglemme Det 5. element.
Nye kommentarer