Arkiv for september 2006

Lars Lykke….

er godtnok kommet i menneskehænder……som deltager i Ugens Profil på DR. Vært er Klaus Bundgård.

Kompetent kam til håret og en ren fornøjelse at se! Også fordi det rent faktisk tvinger diskussionen op på et ordenligt niveau.

Dejligt at få lidt vitaminer for licensen.

Forresten har Tjenesten på P3 lavet en tårepersende støttesang til den gamle statsradiofoniske kolos med det diskrete underskud.

 

Hege og Asmaa

Weekendavisen har i denne uge en artikel om Hege Storhaug og hendes seneste bog, der har vakt stor polemik i Norge.

Henrik Winther skriver blandt andet:

“Klokkerne ringer, skriver den norske feminist, debattør og informationschef for tænketanken Human Rights Service, Hege Storhaug, i sin nye bog Men Størst Av Alt Er Friheten, der udkom i mandags i Norge og allerede har vakt en voldsom debat deroppe. Undertitlen er Om innvandringens konsekvenser, men bogen er ikke en tør statistik, den er et lidenskabeligt opgør med norsk indvandringspolitik, der efter Storhaugs mening kan ende med det norske demokratis opløsning og økonomiske sammenbrud inden for en overskuelig årrække. Og allerede nu ser hun tegn på det demokratiske sammenbrud, nemlig i kvindesagens nederlag.

Et nederlag, der symboliseres ved det stadigt mere almindelige slør i gadebilledet. Som Storhaug skriver:

»Det handler om islamisternes »krigsmaskine« – slør på muslimske piger og kvinder for at befæste deres underordnede position, og for at befæste at de ikke skal integreres i det frie demokrati. De skal ikke have samme rettigheder som andre kvinder. Samtidig er denne krigsmaskine et ideologisk våben for at erobre magt i det offentlige rum: jo flere som bærer slør, desto større indflydelse får politisk islam i folks hverdagsliv, og desto nærmere »paradis på jord« er islamisterne,«

skriver Hege Storhaug i sin bog, der er lige så meget et nødråb og en desperat advarsel som en kølig analyse af indvandringens konsekvenser både i Norge, men også for det øvrige Europa.”

Storhaug påpeger de traditionelle feministers fallit, eftersom de kun koncentrerer sig om de norske kvinders interesser.

Det interessante ved artiklen - og bogen - er, rent bortset fra de helt indlysende problemer hun påpeger, at hun som venstreorienteret feminist er blevet så angrebet for bogen som hun tilsyneladende er.

Det er et interessant skisma dette hér - for hvor går grænsen mellem kulturel accept og berettiget behov for at opstille klare grænser.

Jeg kommer sådan til at tænke på Asmaa Abdol-Hamid, og det skal lige understreges at jeg har en ENORM respekt for den balancegang hun forsøger at demonstrere i praksis. Følgende er citat er fra hende:

“At jeg går med tørklæde betyder ikke, at jeg er undertrykt eller stakkels. De værdier, jeg lever ud fra, er islamiske og ikke arabiske. Det er vigtigt at skelne mellem religion og kultur. Arabisk tankegang er på mange områder kvindeundertrykkende, og selvom jeg er araber, træffer jeg ikke mine valg udfra kulturen, men på baggrund af min religion. Ellers ville jeg ikke være nået så langt, som jeg er i dag. At jeg sidder som bestyrelsesformand i et forum med kun indvandrermænd, kan være en hård nød at knække for mange arabiske mænd”

Jeg tror bare ikke, at der findes ret mange kvinder med samme baggrund, der ejer den råstyrke hun helt indiskutabelt er i besiddelse af. For den underliggende pointe er jo, at hun gør det hun gør på trods af hvad hun formodes at gøre med et slør på.

Sløret er i langt de fleste tilfælde ikke kun en religiøs manifestation, det er en pakkeløsning hvori bæreren har deponeret bestemmelsesretten over sit liv til nærmeste mandlige slægtnings lomme.

Især da fordi islam jo da så langt fra er synonymt med at bære slør. Sløret er jo tit bare et synligt symptom på de retninger, hvor synet på kønnet, kvinder og kønsroller er restriktivt.

Eller som Hege Storhaug formulerer det, at sløret er islamisternes fremmeste symbol i deres kamp mod vestlige værdier og mod kvindernes frigørelse, via et citat fra den iranske flygtning og antropolog Chardortt Djavann:

»Kvinder reduceres til et kønsorgan, og sløret er derfor slet og ret pornografisk.«

Hvad pokker gør man? For Hege Storhaug har ret, det er en falliterklæring og et potentielt kæmpeproblem at en masse kvinder i den grad er fikseret.  

Hm. Kom endeligt med indspark! - den her gordiske knude kan man ihvertfald ikke løse alene!

Et nyt liv truer

Det er tilsyneladende lykkedes mig at overbevise en gruppe sagesløse mennesker om at jeg var det bedste bud på en opfyldelse af det de efterlyste.

*Hråh *

Men det er jo allerede om 5 uger ! (hvis ingen fortryder)

Kan der ikke indskrives noget med nogen glidende overgangsvilkår for de der ender med at hænge i halve årtier eller mere på deres pind?

Sådan stigende med et par timer mere hver uge, så man får sagt ordenligt farvel og ordenligt goddag.

For pokker, jeg kender det hus og de mennesker som var vi i familie. Al den tid vi har brugt, og nogen gange spildt sammen.

Alene øvelsen i at huske at stå af på en anden station har vist sig at være svær i praksis.

 

 

 

Jeg nærer en afgrundsdyb beundring

for regeringens evne til New Speak. Det er rent ud sagt fantastisk hvad det kan lade sig gøre at få ud af munden på voksne mennesker med ansvar for rigets styring.

En af dagens nyheder har tilsyneladenede været, at regeringen nu ikke længere har det som et mål i sig selv, at den offentlige sektor skal være mindre. Sådan helt uden forbehold.

Søren Pind og co. må vride deres hænder i afmagt over sådan en omgang kryptosocialisme fra Danmarks (eneste) Liberale Parti.

Hvis det ikke lige var for den fuldstændigt sublime sprogbeherskelse vores ærede finansminister demonstrerer i nedenstående citat:

“Den offentlige sektor må tværtimod gerne udgøre mindst en uændret andel af økonomien, afhængig af, hvad der er brug for”, fastslår finansminister Thor Pedersen ifølge dagbladet Børsen.

-Vores mål for den offentlige sektor er, at den skal være velfungerende og en god arbejdsplads, der giver den optimale service til borgerne.

-Vi bestemmer ikke, hvor mange læger, sygeplejersker og skolelærere, der skal være. Det definerer opgaven, og hvad der er råd til, siger Thor Pedersen. “

Herfra vil blot lyde et forsigtigt gæt på at opgavedefinitionen eventuelt kan farves en smule af opfattelsen af at de offentligt ansatte jo i forvejen har så rigeligt tid til at sidde og dyppe det bløde brød i kaffen, at en opstramning i akkorden kun kan være af det gode.

Peter Brixtofte har i den forstand været en ægte søn af partiet. Tesen om at man får merværdi ud af at bruge mindre, er jo klassisk Venstre-logik. Og Farum en liberal mønsterkommune, indtil kedelige fakta havde det med at forplumre visionerne.

Men logikken som sådan er tilsyneladende ustoppelig i sine forskellige mutationer. Lige i øjeblikket med den udgiftsneutrale strukturreform som det mest fremherskende eksempel.

“Som det fremgår af aftalen om strukturreformen, vil ændringerne i opgavefordelingen i forbindelse med reformen blive gennemført ud fra princippet om, at reformen er udgiftsneutral, og at pengene følger opgaverne.”

 

For de som tror på dén, har jeg et Eiffeltårn jeg gerne vil sælge - billigt !

Til de som ikke tror så voldsomt meget på det, er der her et link til en underskriftsindsamling.

 

P.S. Jeg har ikke noget imod liberalisme som ideologi. Det er en politisk holdning som så mange andre.

Men så skal man melde klart ud hvad konsekvenserne er af et skattestop, i stedet for at lulle folk ind i en illusion om at en velfungerende offentlig sektor koster gratis. Den gik ikke i Farum, den går ikke på landsplan.

Og ja, de økonomiske vismænd har sikkert helt ret, når de siger at øgede offentlige budgetter vil overophede økonomien. Men så kunne man jo passende justere lidt på det private forbrug ved samme lejlighed. For eksempel ved at beskatte friværdien i ejerboliger!

…meen den slags ideer forbliver jo heldigvis dejligt ufarlige, når landets to største partier har travlt med at overbyde hinanden i hvad der kan lade sig gøre, uden at nogen tilsyneladende skal betale for det.