Når man bruger offentlige transportmidler til daglig, får man på nogle punkter ret håndgribelig føling med tidens interessante trends.
Hårmode f.eks.
Når de stakkels unge mennesker indtræder på arbejdsmarkedets store frådende arena, og slæber sig på job klokken kvart i kvalme om morgenen, har vi andre der kommer anstigende på mere menneskelige tidspunkter ikke svært ved at visualisere deres udmattede søvn op ad vinduet på vej mod job.
Man skal bare kigge på ruden, hvor de har hvilet deres mødige hoved.
Det er lidt som at kigge på dyrespor i naturen. Der findes de fineste aftegninger af halve hoveder, med detaljer helt ned til de enkelte hårstrås retning og længde.
Smukt aflejret i det milimetertykke snaskede lag de har efterladt på glasset.
Det er en sært trøsterig tanke, at de overhovedet evnede at løsrive sig igen da de skulle af på stationen. Man kan nemlig godt blive lidt bekymret på deres vegne, når man ser endnu en ungersvend der har kørt en halv pakke palmin igennem frisuren.
Det må også være tungt at slæbe rundt på. Sådan en tottet klat på hovedet. Det ser ihvertfald ud som om det må være tungt at slæbe rundt på.
Gad vide hvad de vasker hår i? Grundrens?
Eller har de bare beklædt hovedpuden med voksdug?


Nye kommentarer