Ind-, ud-, og sammenfald
Speak hen over billeder af festklædte mennesker, der går tværs over enorm parkeringsplads, på vej mod stor hal et sted i Sønderjylland:
“Og her har vi så det græske og tyske kongehus på vej til bryllupsfesten”
Er der nogen der har orienteret Horst Köhler og Karolos Papoulias om tingenes tilstand?
Eller bare stukket det talende medlem af Dansk Journalistforbund (dét medlemskab må da vist være rent pro forma) en fremmedordbog:
“Kan du selv stave til R-E-P-U-B-L-I-K ?”
Dialog i butik, vi var inde i for at finde farveskifte-ring til datterbarnet. (Der synes sådan en ring der skifter kulør efter humøret - eller muligvis temperaturen - er noget af det mest fancy en 6-årig kan have på den strittende finger. )
“Er dette her en citrin?”
“Nej, dem har vi herovre”
“Tak, jeg skal have denne her. Dem må I ellers virkeligt sælge mange af her i eksamensperioden”
“Jaa, det er jo altid højsæson på denne tid af året”
………
De to talende var begge kvinder i midten af 50′erne. De havde sikkert både køre- og skattekort. Og var fuldt myndige og alting.
Og samtalen var blodig alvor.
Hvis man nu forestillede sig, at man led af eksamensangst i en grad så ens velmenene omgivelser ikke var i tvivl om det, hvor glad ville man så lige blive over at få overrakt et stk. tisgult svagt gult kvarts, med forsikringer om at her var kuren?
Mennesker der i fuld alvor overrækker stenstumper til andre, ud fra en overbevisning om at stumpen spontant vil virke afslappende på modtagerens mellemgulv, burde ellers være underlagt kompetente professionelles omsorg.
Bare til almindelig støtte og vejledning ud i årsag-virknings-sammenhænge.
Build a Bear har hærget, også her på matriklen.
Alle tre unger er nu oppe på omkring 3-4 par bamser hver. Med tilhørende dims og uundværligheder. Smarte T-shirts, headsets, børster, madskåle…..Der ligger og roder rundt i mellem hinanden, strandet efter at have været i hænder et par få gange.
På nær et enkelt pelsdyr, er leverandørerne kommet udefra.
Moderdyret er nemlig stærkt imod sådan noget kommercielt hejs!
Mest fordi der reelt ikke bliver leget med det. På nær en bamse der er blevet ophøjet til yndlingssovedyr hos det ene af børnene, er der noget ret uengageret over ungernes forhold til det hele, med mindre nogen lufter muligheden for endnu en tur ind til butikken:
Det er plysdyrenes pendant til bilkort, ikke legetøj.
Det er denne her vel strengt taget heller ikke:
Sønnemands egenhændige produktion fra SFO’en. Der bliver i hvert fald ikke leget med den.
Men nøøj hvor bliver man i anderledes godt humør af at se på den.
Vi stoppede jo med at se fjernsyn. Især nyhedsprogrammer. Størstedelen af journaliststanden ved de elektroniske medier har et efterhånden i bedste fald teoretisk forhold til begrebet kristisk journalistik.
Eller bare reflekterende journalistik.
[Enter sur gammel kone der råwer af skærmen] De er jo de rene mikrofonholdere! [off]
Så det sidste års tid har nyhedsstrømmen bestået af en skønsom blanding af DR’s hjemmeside, diverse netaviser, og Weekendavisen. Sidstnævnte for baggrundsartiklerne og kulturstoffet.
Og nu Information, til hverdag.
Dejligt.
Hvad der er mindre dejligt, er den detaljegrad hvormed jeg nu pludseligt dagligt følger med i dette og hint. Der alt sammen bekræfter mig i det jeg i forvejen havde på fornemmelsen:
Det går ad Helvede til.
Så er det, at der er store fordele ved samtidigt at abbonnere på Weekendavisen.
Hvad angår samfunds- og debatstoffet er der nemlig fin spændvidde i forklaringerne og referencerne, fra det ene organ til det andet. Samtidigt med at detailniveauet begge steder er pænt.
Lise Nørgaard har flere gange skrevet om det gavnlige i (også) at holde en avis man ikke er enig med, så det hele ikke ender i åndeligt selvsving og-hvad-sagde-jeg.
At anskaffe et helt abonnement på enten Berlingske eller Morgenfascisten, bare for den mentale hygiejnes skyld, er nu nok lige i overkanten.
Jeg nøjes med Ulrik Høy. Han er god for både blodtryk og forstand.
Nye kommentarer