Nogle gange ender man med at være lykkelig for at tingene ikke går som først ønsket.
Vi brugte foråret på at kigge på huse.
82 m2 er ikke alverden for 2 voksne og 3 børn. Jeg får hysteriske oprydning- og udsmidningsanfald med en fast ugentlig frekvens. Så få kvardratmeter kræver få ting, ellers drukner man i rod og skrammel.
Vi blev godkendt til dette og hint, fik fine papirer på al vores værdighed til at stifte nye mængder af gæld.
Så var det vores bank lagde sig om på siden og rallede. Hvilket i øvrigt afstedkom en vis mængde tø-hø kommentarer i sommerlandet, når folk tog imod vores dankort.
Nu er den så endegyldigt rullet om på ryggen, og Nationalbanken har taget over.
Og jeg er lykkelig over at vi fortsat sidder hvor vi gør, mens familie og kolleger fortæller skrækhistorier om venner og bekendte der fik ørerne godt og grundigt i maskinen.
For det har været en god bank, med engagerede og venlige medarbejdere. Der bor og boede lokalt. Og som oprigtigt troede på det de solgte. Hvilket jo også har været grunden til at så mange småsparere endte med at købe aktier.
Alle kunne gå på vandet, og opturen ville ingen ende tage. Bare ærgerligt at tingene fungerede en anelse anderledes på direktionsgangen, end ude i filialerne.
Når noget er for godt til at være sandt, plejer det som regel også at være sådan i praksis.
Peter Brixtofte var ikke den eneste fantast i Farum, men sjovt nok den eneste der nu tillægges ansvaret.
At folk omlægger kapitalpensionen eller børneopsparingen til aktier, for så at miste det hele er jo dybt begrædeligt. Men også en risiko der er reel, eftersom det sjældent er filantropisk virksomhed der driver bankverdenen.
Men man glemmer nok, når det er ham den rare nede fra boldklubben der sælger én aktierne, at den der forvalter pengene reelt sidder et helt andet sted - og at dette sted tilsyneladende har været uden jordforbindelse længe.
Vi har den stadigvæk, banken. Vores rådgiver har altid været en rar mand, og der er ingen opsparing af betydning, der kan forsvinde i det blå.
Det vi søgte da vi ville væk fra storbankerne, fik vi.
Men sikkert ikke så meget længere.
Nye kommentarer