I anledning af det forrygende vejr, de manglende børn, og det deraf manglende krav om Disneysjov (hurrahhh!) - tog vi direkte i skoven ved fyraften.
På jagt efter svampe.
Ikke at vi fandt nogen der var decideret spiselige, i stedet fandt vi dette:
Skoven vi bor ved er en af Sjællands største, den består af en blanding af stats- og privatskov.
De private skove er klart de sjoveste: Her er voldklippede thujaer, anderledes fuglesang, gamle stendiger, skibsætninger, sammenvoksninger, rod, ukrudt og almindelig frodig uorden.
På jagt efter svampe gik vi væk fra stien, ind i hvad der lignede sædvanlig omend velvoksen granbevoksning.
Men vi gik jo mest og så ned på jorden. Der viste sig at være overstrøet med kogleflager. I fine cirkler rundt om træernes store stammer, som om nogen sad og mædskede sig oppe på grenene.
På flere større stubbe var hele overfladen dækket af en ordenlig bunke flager - udkig og voldspisning på samme tid.
Skovbunden var tæt på støvsuget for hele kogler. Eller bare dele af dem. Vi fandt 5 småstykker på et par hundrede kvardratmeter. Og til sidst en enkelt hel, der nærmest lå på stien. (Den har nok krævet lige lovligt meget sportsånd at suse ud at hente) Kernerne er store, på størrelse med pinjekerner. Ikke noget at sige til at de er populære - det må være det rene ædegilde i forhold til de sædvanlige fyrrekogler.
De dufter helt forrygende, af en blanding af citron og gran. Jeg gætter på at det må være Langnålet Ædelgran.
Der er vist dømt udflugt igen om et par ugers tid.
I skrap konkurrence med de mindre jæger/samlere.
Og så skidt med svampene - nu skal der laves pot pourri


Nye kommentarer