De seneste par uger har vi været i clinch med verden.
Alt det tager er en telefonopringning med prøvesvar midt i arbejdstiden. Halvkvædede viser og mandskabsmangel i den anden ende af røret gør også sit.
Gode viljer og elendig kommunikation. En tvetydig besked lige før weekendens lukketid, og spørgetiden afskaffet i praksis for dem med hak på helbredet.
I dag lagde vi så tid og krop til. Og ører. Gemt bag hvide forhæng i hjørnet af undersøgelsesstuen på Medicinsk Ambulatorium.
Og hatten af for de hvis dagligdag det er - evigt skiftende omstændigheder tackles og løses med højt humør og et imponerende gehør for de vekslende kunders tone og ståsted. På trods af mangel på plads og meget andet.
Som vores højt værdsatte privatpraktiserende formulerede det:
Jeg deltog i en konference, og sundhedsministeren stiger på talerstolen og taler om et sundhedsvæsen i verdensklasse. Måske for 30 år siden, men nu?
Bliver tingene sande hvis man gentager dem mange gange nok?
……Vi er et fredselskende, hjerteligt lille folk, der aldrig går i krig…….Vores uddannelses- og sundhedssystem er uden sidestykke……Vi er Europas mest miljøvenlige mennesker…….Åbenhed, solidaritet og ligeret er en grundfæstet del af vores natur
……Og hvis vi allesammen tager os sammen og bruger lidt flere penge på charterrejser og nye vinduer, så er der ingen finanskrise
Nogen stjal min virkelighed forleden uge - og byttede den ud med en andens!!
- En figur fra en Martha Christensen roman, tror jeg.
……
….Sidder i lille nøgent undersøgelsesrum med midaldrende pibelugtende overlæge over for mig.
Samme læge har efter at kastet et fortravlet blik på de 6 måneder gamle henvisnings-papirer konkluderet det for ham indlysende resultat.
Da jeg ikke umiddelbart køber forklaringen, kommer de tunge argumenter på bordet:
“sådan noget er meget almindeligt for kvinder i din alder”
Så deeeet.
Mentalt følte jeg mig allerede godt gelejdet hen mod klimakterie-køen og den grå masse af skavanker ingen rigtigt gider hjælpe med….
Men ork, der er opfølgning på første konsultation allerede i slutningen af september.
- og nej, det er ikke alvorligt.
Og hvis det var, kunne jeg jo lune mig ved at have en fin-fin privat sygeforsikring der gjorde at der var adgang til at få overlægen til at lave en henvisning til behandling rigtigt meget hurtigere via hans bijob på privathospitalet.
Nåeh nej, jeg er jo offentligt ansat.
Med masser af kommende skattelettelser og pensionspenge mellem hænderne.
I stedet for.
Som så passende kan investeres i en sygeforsikring.
<Enter kor fra venstre>
America the Beautiful…………
For første gang i lang tid har jeg været afsted efter et danskproduceret album samme dag det udkom.
Efter at have set, hørt og elsket Gynt, Købmanden og Biblen, var det en must-have.
Krøllet carbaret på skramlet strøm og syre. Musik med vitaminer.
kom naermere kom taet
se mit terningesaet
for skaebnen er ikke din egen
der er gevinster og sfinkser
og ting der gaar taet
skaebnen er ikke vor egen
Og så kunne det være rasende interessant en dag at høre hvad Blæs Bukki kunne finde på hvis han gik solo.
Nye kommentarer