Arkiv for april 2009

Se mig, se mig

 fjernsyn

I anledning af den efterhånden meget kedelige knasende lyd knæene giver,  er løbeturene lagt på hylden.

Og et abonnement til træningscenteret kommet i stedet.

Det er på sin vis OK. Man kan abstrahere ret meget fra midlet, når bare målet nås.

Så der mosles løs på crosstrainere og romaskiner, der desværre er placeret med strategisk udsyn til en enorm fjernsynsskærm. I løbet af de sidste 2 måneder, har den kun været slukket to-tre gange.

Det er forbløffende ting vi er gået glip af hjemme på matriklen. Menneskefjernsyn med close-ups og følelser er sagen i prime-time:

Parterapi med Joan Ørting

Barnløse på jagt efter graviditeten. Her skal især fremhæves scenen med hele raden af deltagende par, med hver deres urinprøve og graviditetstest. Og dejligt mange nærbilleder.

Økonomiske jubeloptimister med støttepædagoger

og det seneste nye påhit fra TV2:

Singleforældre i flok iført egne børn og fælles begrænsninger

Forbløffende.

Dels at folk stiller op med parforholds-, graviditets- såvel som økonomiske problemer. Og børn ikke mindst.

Dels at det helt åbenbart er populært.

Selv får jeg det på samme måde som når jeg bliver tvangsindlagt til andres mobilsamtaler.

DIY krigeren

Spisebordet har flydt med vokstråd, syl og læder i flere dage, mens der blev syet læderbukser.

I soveværelset ligger en skabelon til sandaler.

Vinterferien blev brugt til at smede et Gladius.

Ude i skabet findes en uldkofte og hør til en undertunika.

Når modellen ellers lokaliseres, har jeg lovet at producere uldsokker i tunesisk hækling.

Gemalen er nemlig blevet fritidsromer.

Men så kan han også se frem til at blive slået ihjel på fast basis en hel uge i sommerferien.

Og se Circus Maximus.

Det sidste hjælper jeg gerne med.

Adam Smith med staveplade

Nogle mennesker shopper ting og tøj.

Vi shopper mad.

Og med de spisevaner vi efterhånden har tillagt os, er diskussioner om hvorvidt der skal shoppes noget som helst andet da også fuldstændigt hypotetiske.

Ikke at vi vælter os i belugakaviar og kobebøffer. Næ næ.

Men vi redder verden, gør vi. I dag har vi f.eks. liiiige købt tre (TRE!!!) liter mælk i Superbrugsen:

coop

Coop’s marketingsafdeling har i denne uge valgt at slå et slag for købelysten.

Ved hjælp af papvin, industrikylling og mælk til “historiske lave priser”.

Det kan da ikke gå galt.